Saudi-Arabien bruger milliarder på verdensstjerner og sportsbegivenheder. Nu er de brikker i en kæmpe vision for fremtiden

Forestil dig dette: Mette Frederiksen har netop købt FC København, AGF, OB og Brøndby. Pengene har hun skaffet gennem et frasalg af 5 procent af Novo Nordisk, som er bare én af de store virksomheder i landet, som hun ejer. Hundredvis af milliarder investeres i klubberne, og stjernespillere strømmer til den danske Superliga. Og når man avancerer inden for den sportslige industri, følger magt og indflydelse med. En indflydelse, der udnyttes af hende som statsminister og til at ændre Danmarks geopolitiske rolle. Det lyder helt utænkeligt. Men det er dog ikke langt fra den virkelighed, der i øjeblikket udspiller sig i Saudi-Arabien. Det olierige land er nu kun en formalitet fra at sikre sig verdensmesterskaberne i fodbold i 2034. Efter store kontroverser har den saudi arabiske investeringsfond købt PGA Tour, der nu ejer alle de store golfturneringer, og Cristiano Ronaldos choktransfer til Al-Nassr var blot den første af mange i fodboldverdenen. 6,5 milliarder danske kroner blev i sommer spenderet af de saudiske klubber, der lokkede stjerner som Neymar, Karim Benzema, Roberto Firmino og Jordan Henderson til Saudi Pro-League. Mohammed bin Salman strammer dog ikke kun grebet i sit håndtryk med Ronaldo foran verdenspressen: det gælder også på menneskerettighedsfronten, hvor et stigende antal journalister og aktivister fængsles, og antallet af henrettelser stiger. Men der er langt mere på spil hos det saudiske styre end bare sportswashing, lyder det fra en række eksperter, som Berlingske har talt med. Så det store spørgsmål er, hvorfor investerer oliestaten så massivt i sport? Skabt af olie og døende i mangel på andet 2014 blev et definerende år i Saudiarabisk historie. Oliepriserne styrtdykkede, og fordi 90 procent af de statslige indtægter kommer fra undergrunden i form af olie, var konsekvenserne enorme. Situationen var så alvorlig, at Den Internationale Valutafond, IMF, forudså at den uudtømmelige pengekasse kunne være tom inden for bare fem år. Olieafhængigheden skulle mindskes, og det kunne kun gå for langsomt. Saudi-Arabien er et absolut monarki. Kongedømmet styres af Al Saud-familien. Og her er det kronprins og for nylig udråbt statsminister, Mohammed Bin Salman, der er blevet ansigtet på den reformistiske dagsorden og har været en central figur i gennemførelsen af Vision 2030, en omfattende plan for økonomisk diversificering og social modernisering. Planen blev lanceret i 2016, og her havde sport, og ikke mindst fodbold, en helt central rolle. Som del af Vision 2030 blev den saudiarabiske offentlige investeringsfonds rolle og omfang omdefineret – en fond med 4.756 milliarder danske kroner i. Og fra denne fond blev de fire største klubber i Saudi-Arabien i juni 2023 købt: Al-Ittihad, Al-Nassr, Al-Hilal og Al-Ahli. 4 millioner i døgnet og en billet til Saudi Kalenderen viser nu januar 2024, og blandt fodboldfans verden over er måneden forbundet med både håb og frygt. Sikrer man den manglende brik på holdet, eller mister man måske sin stjerne midt på sæsonen, hvor det er svært at finde en erstatning? Denne frygt er i dette års januar-transfervindue ikke blevet mindre, hvor rygtebørsen igen er fyldt med rygter om nye saudiske investeringer, der dog indtil nu har ladet vente på sig. Saudi-Arabien er langt fra kendt som en stor fodboldnation, og derfor chokerede det verden, da den femdobbelte Ballon d'Or-vinder Cristiano Ronaldo den 1. januar 2023 skiftede til den saudiske klub Al-Nassr. Men én ting er de store transfersummer, mere bemærkelsesværdigt er de revolutionerende store lønninger, som klubberne har lokket spillerne med til den sportsligt mindre attraktive saudiske liga. Ifølge tal fra capology, der oplyser om fodboldfinanser og lønninger, lyder Cristiano Ronaldos løn på næsten 1,5 milliarder kroner om året, svarende til cirka fire millioner kroner i døgnet. Til sammenligning tjener Mohamed Salah, der fører både topscorerlisten og assistlisten i Premier League, 156 millioner kroner om året. Transformationen har sat gang i en lang række debatter blandt fodboldelskere, debattører, menneskerettighedskæmpere og eksperter. »Det er et helt grundlæggende problem, at adskillelsen mellem det politiske og det sportslige liv ikke eksisterer i Saudi-Arabien. Sporten bliver derfor en del af en geopolitisk agenda, snarere end det handler om sporten for sportens skyld,« siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker i den internationale organisation, Play the Game, der belyser samspillet mellem sport og politik. Uvurderlig reklame og politisk magt Investeringerne fra Bin Salman har rullet ud som en ustoppelig bølge siden lanceringen af Vision 2030. Den danske virksomhed DSV er blandt andet involveret i byggeprojektet med navnet »The Line«, der skal være en 200 meter bred og 170 kilometer lang futuristisk by, et projekt til omkring 3.500 milliarder danske kroner. Efter stor kontrovers har investeringsfonden sikret sig rettighederne til hele sportsgrenen golf, gigantiske festivaler er blevet afholdt, og nu sikres en lang række store sportsbegivenheder i landet. Og der er en helt særlig grund til, at enorme summer bruges på sport, og især fodbold. »Sport er så populær en kultursektor, og tiltrækningskraften er enormt stor. Det giver sport den helt unikke funktion, at hvis man kommer højt nok op i hierarkiet og kan tiltrække sig store sportsbegivenheder, så kan du invitere statsledere fra nær og fjern til arrangementer og have lidt mere uformelle møder, i stedet for de normalt store politiske topmøder, der skal arrangeres,« siger Stanis Elfsborg. I denne kontekst er kronjuvelen selvfølgelig verdensmesterskaberne i fodbold, der er den mest sete sportsbegivenhed i verden med flere milliarder seere verden over. En slutrunde, som saudierne kun er formaliteter fra at sikre sig i 2034. Her vil Bin Salman håbe på håndtryk med både statsledere og virksomhedsejere, der vil købe sig ind i det fremtidige Saudi-Arabien. Og i denne agenda skader håndtryk og fine Instagram-opslag med verdensstjerner som Cristiano Ronaldo ikke. »Det er PR, som du nærmest ikke kan betale dig til. Det er jo svimlende summer, du skulle betale for at få den rækkevidde, som en stjerne som Ronaldo får,« siger Stanis Elsborg. Med sine 617 millioner følgere er Cristiano Ronaldo den mest fulgte på Instagram, hvor han i flere anledninger har gjort reklame for »det gode liv« i Saudi-Arabien. Når Ronaldo står frem med Mohammed Bin Salman er der tale om sportswashing i sin reneste form, understreger Dana Ahmed, der er researcher i Mellemøsten for Amnesty International. Organisationen definerer sportswashing som et begreb, der beskriver, hvordan sporten bruges af stater, organisationer, firmaer eller personer til at forbedre omdømme og offentlig opfattelse. Der er dog langt mere på spil, mener både Stanis Elsborg og Fannie Agerschou-Madsen, der er PhD-studerende på DIIS og Roskilde Universitet med fokus på Saudi-Arabiens underholdningsindustri. »Det handler om mere end bare imagepleje for Saudi-Arabien. Det handler om storpolitik, nye diplomatiske forbindelser, nye netværk, nye handelsaftaler. Sportswashing er kun en del af deres meget veltilrettelagte strategi på området,« siger Stanis Elfsborg, der bakkes op af Fannie Agerschou-Madsen. »Når man kun ser de her store investeringer som et forsøg på at vaske et blakket menneskerettighedsry rent, så overser man, hvad det også handler om. For det handler også rigtig meget om økonomi og at sende et signal til deres egen befolkning,« siger hun. Du kommer i fængsel, hvis du tweeter kritisk, men nyd sporten! Den romerske poet Juvenal skrev i det første århundrede efter Jesu fødsel: »Giv dem brød og cirkus, og de vil aldrig gøre oprør,« om det romerske styre og deres brug af gladiatorkampe til at fjerne fokus fra borgernes rettigheder. En udtalelse, der stadig kan drages paralleller til flere autokratiske monarkier som Saudi-Arabien. Fannie Agerschou-Madsen peger på den her sociale kontrakt, der er mellem styret og befolkningen, som en af de helt centrale grunde til denne Vision 2030 og styrets enorme investeringer i sport. »Der har i mange år været den her sociale kontrakt. Befolkningen får et godt velfærdssamfund, der skal ikke betales skat, man får et fint job i det offentlige med god pensionsordning. Men så skal der ikke sættes nogle politiske krav,« siger Fannie Agerschou-Madsen. Men på grund af stigende ungdomsarbejdsløshed i starten af 10erne steg ungdommens følelse af, at staten ikke længere levede op til den sociale kontrakt. En utilfredshed, Bin Salman allerede italesatte i 2016. »Mange før ham har snakket om disse ting. Men Bin Salman kommer med løfter om en reformering af samfundet, og han kommer ikke bare med løfter, han implementerer dem rent faktisk også,« siger Fannie Agerschou-Madsen. Siden Mohamed Bin Salman kom til magten, har det saudiske samfund gennemgået enorme forandringer. Kvinder strømmer ind på arbejdsmarkedet, musik er tilladt i gaderne, og mænd og kvinder nyder deres frokost sammen på cafeer i bybilledet. Og kvinder fester utildækket på festivaler. Og med investeringer i sporten med deres Vision 2030: Ja, så har borgerne også fået deres cirkus. Men de politiske spørgsmål? Ja, dem må du fortsat ikke stille, slår Fannie Agerschou-Madsen fast. »Det er i virkeligheden det, som er paradokset, at der er kommet disse forbedringer af sociale rettigheder. De er bare ikke fulgt op af politiske rettigheder.« På menneskerettighedsområdet går det faktisk den anden vej, mener hun, hvilket bliver bakket op af Dana Ahmed. »Menneskerettighedssituationen står i stor kontrast til disse lovende sociale reformer,« siger hun og fortsætter. »Så hvor der har været sociale og økonomiske reformer, er menneskerettighedsreformer på ingen måder eksisterende.« Det er ifølge Dana Ahmed vigtigt, at de store investeringer i sport og underholdning, der skal tiltrække turister, og ikke mindst give ungdommen og kvinder muligheden for at nyde disse store sportsbegivenheder og nye muligheder, ikke overskygger overtrædelser af menneskerettigheder, der stadig i høj grad sker i landet. Her fremhæver hun, at ytringsfriheden er blevet indskrænket under Mohamed Bin Salman på flere områder. Aktivister, uafhængige journalister og rettighedskæmpere bliver fængslet, og man ser eksempler, hvor folk bliver sat i fængsel for kritiske opslag på Twitter uanset hvor minimal deres rækkevidde er. Der er ligeledes sket en stigning i brugen af dødsstraf under Mohamed Bin Salman. Amnesty International har dokumenteret 197 henrettelser i 2022, hvilket var det højeste antal i 30 år. I september 2023 var antallet af henrettelser også overstigende 100. Og netop rettighedskrænkelser som disse er stjerner som Cristiano Ronaldo og Neymar med til at fjerne fokus fra, afslutter Stanis Elsborg. »Saudi-Arabien er enormt dygtige, de har formået at alliere sig med de største verdensstjerner som Ronaldo og Neymar. De når ud til en ung del af verdensbefolkningen, og via den vej kan de skabe en ny og særlig positiv fortælling om Saudi-Arabiens udvikling. Til yderligere at bidrage til det skønmaleri har det saudiske styre jo også sikret sig Messi som turismeambassadør,« https://www.berlingske.dk/oekonomi/saudi-arabien-bruger-milliarder-paa-verdensstjerner-og-sportsbegivenheder